---
title: "Mål og strategi"
date: "2026-03-25"
created: "2026-01-21"
---

# Mål og Strategi

Fremtidens Fjernvarmeproduktion

[Hjem](https://hammelfjernvarme.dk/)

                    [Om os](https://hammelfjernvarme.dk/om-os)

                    [Hammel Fjernvarme](https://hammelfjernvarme.dk/om-os/hammel-fjernvarme)

                [Mål og strategi](https://hammelfjernvarme.dk/om-os/hammel-fjernvarme/maal-og-strategi)

### Fremtidens mål og strategi for Hammel Fjernvarme frem til 2030

Bestyrelsen for Hammel Fjernvarme har lavet en plan for fremtidige nye produktionsformer, der på sigt skal afløse eller supplere affaldsforbrændingsanlægget efter 2030.

Hammel Fjernvarme ser en stor fordel i at have flere produktionsenheder, som kan kobles ind og ud, afhængig af prisen på strøm, flis, affald mv. Det medfører at vi ikke er så sårbare, hvis priserne på de forskellige brændsler stiger.

Vores strategi er at skabe en varmeproduktion, der indeholder flere forskellige produktions former. Vi er dermed ikke så sårbare overfor faktorer på forskellige brændsler og kan dermed sikre os, at varmen til forbrugerene produceres billigst muligt samtidig med at vi passer på miljøet.

Vi har derfor igangsat flere projekter frem mod 2030

### Fremtidige projekter

#### Akkumuleringstank

Vi er i gang med at projektere opførelsen af en ny stor akkumuleringsank - og vi forventer, at den nye akkumulerings tank står klar til brug i sidste del af 2027. Akkumuleringstanken vil blive placeret på Irlandsvej 6, bagved forbrændingsanlægget.

Vi vurderer at en ny stor akkumuleringstank vil være en stor fordel i vores varmeproduktion, idet vi dermed kan producere varme, når prisen på strøm er lav. Varmen opbevares i tanken indtil vi skal bruge det. Vi kan holde en mere kontinuerlig varme produktion døgnet rundt, uden store væsentlige ændringer i produktionen i spidsbelastnings timerne, såsom morgen og aften.

#### Varmepumpe

Det er blevet besluttet, at der skal investeres i en stor varmepumpe samt en elkedel. Disse skal sammen med flis-kedlen og affaldsforbrændingsanlægget, i fremtiden producere varmen til Hammel Fjervarmes forbrugere.

Prisen på strøm varierer til tider hen over døgnet, hvilket medfører at det er muligt at opnå billigere fjernvarmeproduktion, såfremt man opstarter varmepumper og el-kedelanlæg, når prisen på strøm er lav

Projektet påbegyndes i løbet af efteråret 2025. Et sådant projekt kræver rådgivning fra ekstern firma, udarbejdelse af udbuds materialer samt hhv. miljø- og byggeansøgning, maskinvalg, idriftsætning mv.

Hele projektet forventes færdigt og klar til drift ultimo 2029 / primo 2030.

#### Forbrændingsanlægget - hvordan i fremtiden?

Bestyrelsen har besluttet at affaldsforbrændingsanlægget skal driftes videre som hidtil, og at vi således fortsætter med at brænde affald. Vi har kontrakt med Favrskov Forsyning, om at brænde deres affald til og med 2031. Affaldsovnen forventes herefter stadig at brænde affald i de perioder, hvor det er mest fordelagtigt at producere varmen på den.

#### Ekspertise til andre forsyningsvirksomheder

Vi tilbyder vores ekspertise til andre selskaber, som eksempelvis drift, overvågning og administration.

Vi har indgået aftale med Ans Fjernvarme, om vi står for al drift af værket og ledningsnettet i Ans.

Vi har indgået aftale med Gjern Vand, om at vi stå for administrationen af Gjern Vand.
