Historie

I 2017 er det 60 år siden at Hammel Fjernvarme fik indført fjernvarme. Læs mere i vores jubilæumsfolder, som du finder her

Historik.
Hammel Fjernvarme A.m.b.a blev stiftet d. 16. april 1957, og de første forbrugere blev forsynet med varme i oktober samme år. De første par år blev der fyret med kul, men fra starten af 60erne gik man over til fuelolie. Dengang var der ikke mange, der tænkte på miljøet, og olie var der nok af. Faktisk fortsatte man med denne brændselsform helt op til 1986.
Dengang var der 920 forbrugere, hvilket var lidt over halvdelen af Hammel. Siden da er det gået stærkt både med miljøforbedringerne og med antallet af tilslutninger. Hammel Fjernvarme AMBA. er et andelsselskab, som er ejet af sine ca. 4000 fjernvarmeforbrugere.


Bygning

Udvidelse for miljøets skyld
Vort formål er at producere billig og miljømæssig forsvarlig energi og distribuere fjernvarme. For at være på forkant er den seneste udvikling, at vi har færdiggjort en ny affaldsforbrænding. Selve projektet kan læseren stifte nærmere bekendtskab med i dette projektmagasin, som giver mulighed for at møde entreprenørerne bag udvidelsen og få indblik i de tekniske detaljer. Vi har bevidst satset på udnyttelse af miljøvenlige ressourcer, således at Hammel Fjernvarme er en fremtidssikret leverandør af varme. Vi vil gerne kunne overdrage et bæredygtigt miljø til de kommende generationer. Vi er overbeviste om at sammenføringen af miljøhensyn og sund økonomi er en god og frugtbar ide.

Det nye behandlingsanlæg
Hver eneste dag forvandler Hammel Fjernvarme ubrugeligt skrald til varme. Det bliver på årsbasis til ca. 34.000 tons dag- og industrirenovation, der omdannes til varme til glæde for alle vores forbrugere. Affaldet leveres hovedsageligt fra Favrskov og Randers Kommune.

Siden 1986 har Hammel Fjernvarme haft til huse på Irlandsvej i industrikvarteret. Den seneste ombygning og udvidelse har betydet at affaldsforbrændingen nu fremtræder moderne og opdateret. Værket lever allerede op til de nye og skærpede EU-krav. Når man beskuer bygningens sorte og blanke aluminiumsplader udefra, ser man tydeligt, at der har været arkitekter tilknyttet projektet. Arkitektarbejdet er udført af Prisme Arkitekter fra Risskov, og bygningerne har nu også et tidssvarende og flot udseende.

Hvad foregår der bag facaden?
De største ændringer er dog sket indenfor, hvor der i 2002 blev monteret en helt nyt forbrændingsovn. Affaldsovnen kan brænde 4,0 ton affald i timen, og giver en varmeeffekt på 12 MW. I 2014 blev der installeret 10 MW flisovn. De 2 ovne producerer 97% af det årlige fjernvarmeforbrug. De resterende 3% bruges om vinteren, når det er meget koldt og er baseret på gas, træpiller eller oliefyr. Nøgleordene hos os er forsyningssikkerhed og miljøhensyn.

Nye fjernvarmeområder.                                                                          Gennem de sidste 10 år har Hammel Fjernvarme investeret ca. 250 mio. kr. i produktionsanlæg og i ledningsnet. Områderne Voldby, Anbæk, Svenstrup, Farre og industriområdet i Hammel er konverteret fra naturgas til fjernvarme. Yderligere er Hammel Fjernvarme fusioneret med Gjern varmeværk, Lading Fajstrup Varmeforsyningsselskab og senest Fårvang Varmeværk. Yderligere leveres der store mængder varme til gartneriet Knud Jepsen og Rosa. Forbrugerantallet er i perioden steget fra ca. 2000 forbrugere til 4000 forbrugere. Varmeafsætningen er steget med ca. 150 %

Energiudnyttelse                                                                                        Tilkoblingen af de mange nye forbrugere, samt sommervarme til Hinnerup, gør at vi kan udnytte energien i affaldet bedre. Tidligere kølede vi op til 20.000 MWh væk om sommeren. Kølingen er reduceret til nul. Røggaskondenseringen og varmepumpen kan nu køre hele året. Det betyder at vi udnytter yderligere ca. 20.000 MWh mere energi i affaldet. Det betyder samlet at vores energiudnyttelse i ca. 30.000 tons affald er steget fra godt 60.000 MWh til næsten 100.000 MWh.

En åben arbejdsplads                                                                                Vi har sikret os et godt team af medarbejdere, som medvirker til at gøre Hammel Fjernvarme til en god arbejdsplads. Vi tilstræber en åben arbejdsplads, der er præget af fleksibilitet. Vore medarbejdere nyder derfor udstrakt frihed og ansvar. Vi har således 18 kompetente ansatte, som beskæftiger sig med den samlede administration og drift. Driftsmesteren er ansvarlig for fjernvarmeproduktionen på Irlandsvej, sammen med 1 elektriker, 1 smed og 6 operatører, der passer anlægget i døgndrift. Desuden har vi en ledningsmester der er ansvarlig for ledningsnet og vekslercentraler samt forbrugerinstallationer sammen med 3 smede/rørlæggere. Administrationen foretages af 3 administrative medarbejdere og en direktør.

Administation 

Hammel Fjernvarme og omverdenen
Kontakten med vore kunder sker oftest pr. mail eller telefonisk, hvor kunderne kan få den nødvendige rådgivning omkring deres tilslutning. Værkets administration er placeret ved affaldsforbrændingen, og herfra styres værkets samlede administration, såvel den forbrugerrelaterede som den økonomiske administration. Vi har et højt serviceniveau overfor kunderne, og vi informerer løbende kunderne om værkets drift og forskellige tiltag. Vores holdning er at Hammel Fjernvarme skal drives som enhver anden topvirksomhed. Vi skal være fremtidssikret og sikre at grundlaget for at kunne producere sikker og økonomisk varme hele tiden er til stede.

Sikker forsyning
På Hammel Fjernvarmeværk er sikkerheden i top. Det gælder både på selve værket og omkring leveringssikkerheden til kunderne. Vi har mange brønde med ventiler rundt på nettet. Nettets mange ventiler betyder, at vi har de bedste muligheder for at lukke dele af nettet ved uregelmæssigheder. Vort net opdateres løbende, og vi kommer ikke til at stå overfor en uoverkommelig opgave med at skulle udskifte et helt ledningsnet, og derved sikrer vi også at de kommende generation af er garanteret et sikkert og miljøvenligt varmesystem.